den jydske haandvaerkerskole

Tanzania-projekt skal bidrage til flere faglærte i Afrika

I starten af oktober drog DJH’s uddannelseschef Filip Køneke og uddannelsesleder Carsten Søe mod Tanzania for at bidrage til et projekt som Ulandssekretariatet står i spidsen af, og som har fokus på at få flere faglærte i Afrika.

I juni måned tikkede en mail ind fra Ulandssekretariatet med en forespørgsel, om Den Jyske Håndværkerskole havde nogle repræsentanter fra el og køl, som havde lyst til at tage med til Tanzania og rådgive om udvikling af erhvervsuddannelser.

Da alt er finansieret af Ulandssekretariatet, valgte Filip Køneke og Carsten Søe at takke ja. Både for at stille med deres viden, men også for at skabe gode forbindelser til et land, hvor DJH måske kan sende praktikanter afsted til i fremtiden.

De to tog afsted den 9. til 16. oktober. Med på turen var også Dansk El-forbund, Dansk Metal og Dansk Industri. Besøget startede med et møde med alle dem, som er en del af projektet. Her bød Filip og Carsten ind med deres vinkel på at udvikle erhvervsuddannelser. Blandt andet talte de om deres erfaringer i forhold til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Tanazania besoeg 5Tanazania besoeg 5

”Vi brugte blandt andet tid på at fortælle om trepartssystemet og inddragelse af de faglige organisationer i form af både det faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Vi talte om vigtigheden i at skabe nogle erhvervsuddannelser, der appellerer til det som virksomhederne og branchen har behov for,” siger Filip.

Under besøget blev Filip og Carsten også inviteret ud for at se to erhvervsskoler og to virksomheder.

Tanazania besoeg 7

”Vi var på en privat og en offentlig erhvervsskole, og her brugte vi tid på at lytte til og se på, hvordan de havde valgt at tilrettelagt deres undervisning. På erhvervsskolerne i Tanzania arbejder de både med korte forløb a la kursusforløb og lange forløb mere i retning af uddannelse,” siger Filip. 

Ifølge Filip er der grobund for udvikling.

”Et formål med vores deltagelse var bl.a. at give dem et indtryk af, hvad man kan, når man, som branche, virksomhed og skole samarbejder om udvikling af undervisning. De kender ikke så meget til samarbejde på tværs af faglige organisationer, da de ikke organiserer sig brancherelateret, fordi de stadig arbejder med en grundlæggende organisering. Så for os handlede det derfor om at vise dem, hvordan vi gør, og så kan de plukke det, som giver mening i deres kontekst og som de har mulighed for på nuværende tidspunkt,” fortæller han.

Tanazania besoeg 6

DJH’s lærlinge i praktik i Tanzania

Under besøget ønskede Filip og Carsten også at se, om Tanzania kunne være et sted at sende danske lærlinge i praktik.

”Vi fandt ud af, at Tanzania sagtens kunne være et land, som vi kunne sende elever til i praktik. Det er ikke et land, vi har kigget ind i før, men nu har vi nogle gode forbindelser, så det rent faktisk også er en mulighed,” siger han og fortsætter:

”Turen har generelt gjort noget godt for skolens netværk. Vi har fået nogle forbindelser både til Dansk Industri og Dansk Metal. Så i min optik har vi fået nogle forbindelser på turen, som ellers ville have taget årevis at opbygge.”

Tanazania besoeg 3

Besøg på DJH

Den 15. november var det så tanzaniernes tur til at besøge Den Jyske Håndværkerskole.

Her fik skolen besøg af repræsentanter fra Ulandssekretariatet og Dansk Industri, Tanzania-skolerne VETA og Don Bosco samt fire tanzaniske fagforeninger ATE, RAAWU, TUCTA og TUICO.

Repræsentanterne blev først budt på frokost, og herefter gav Filip en introduktion til skolen og DJH's uddannelser i Teknisk Akademis auditorie. Her blev der stillet en masse gode spørgsmål omkring, hvordan vores uddannelser er opbygget.

Tanazania besoeg 19Vi fik overrakt en gave, "afrikanere på vej til skole", af repræsentanterne fra Tanzania som tak, fordi de måtte komme og se vores skole.

Derefter gik turen videre til skolens afdelinger. Rundturen startede i el, og her blev der snakket om både ligheder og forskelle.

Tanazania besoeg 30

De kom blandt andet forbi elektrikerlærling Karoline Feddersen, der går på GF2, som blev spurgt ind til det, hun var i gang med, og så blev der også taget en del billeder.

Tanazania besoeg 29

Vores tanzaniske gæster fortalte, at de hos dem har mellem 40-50 procent kvinder, der vælger et håndværksfag, hvor tallet i Danmark ligger på under 10 procent.

Tanazania besoeg 32

Tanazania besoeg 35

Efter en tur i el, kom gæsterne forbi køl.

Tanazania besoeg 36

Tanazania besoeg 40

Efter en tur i køleafdelingen var der pitstop i Restauranten, hvor der blev tanket op med kaffe og kage, hvorefter turen gik videre til plast og tømrer og sluttede af i caféen.

Tanazania besoeg 49

Tanazania besoeg 2

Vores gæster overnattede på DJH, og dagen efter gik turen videre, hvor de skulle ud og se et par danske virksomheder.