Stefan arbejdede for fem år siden som teknisk servicemedarbejder på en skole med et sanserum til flere hundrede tusinde kroner. Alligevel var der begrænsede muligheder for at styre elektronikken, der kontrollerede de forskellige enheder i sanserummet. Da de indkøbte enheder ikke snakkede sammen på tværs, var det i nogle situationer ikke optimalt set i forhold til forbrugeren eller klimaet, for man kunne ikke være sikker på, at elektronikken virkede som forventet.
”Hvis der var en PLC-styring, brugte jeg for eksempel meget tid på at kontrollere, om den egentlig fungerede. Jeg havde ikke en brugerflade eller andet hjælpersystem til at se, om f.eks. rengøringslyset var tændt, så jeg var nødt til fysisk at køre hen på adressen for at se, om det var tændt. Man kunne ikke kontrollere den på afstand, hvilket betød, at lyset faktisk var tændt, selv om det som forventet skulle være slukket,” mindes Stefan Bliksted Christensen.
Problemer måtte løses, så børnenes sansehus kunne vedligeholdes til glæde for brugerne.
”Der var mange forskellige systemer, der ikke kunne styres samlet. Når vi undersøgte, om vi kunne få protokollerne til at tale sammen, gik det op for os, at det ville koste en bondegård. Det var ikke optimalt, når man kiggede på energioptimering,” siger Stefan Bliksted Christensen.
Han tænkte, at det måtte være muligt at kunne lave en mindre installationen selv, men samtidig også at kunne lade den mindre installation indgå i den eksisterende installation. Uanset om den eksisterende installation var koblet op på feks. CTS eller KNX, så måtte det være muligt at samle det på en eller anden måde.
Spørgsmålet var bare: Hvordan?
"Det triggede noget i mig. Jeg kunne se, at var nogle problemer, som nok kunne løses på en anden måde, så da jeg startede på grundforløbet, vidste jeg, at det skulle ende ud i noget, hvor ting skulle snakke sammen.”
Efter mere end 1000 timers fokuseret arbejde endte det med en svendeprøve med karakteren 12/12 og måbende skuemestre.
Stikker lidt ud fra normen
Elektrikervejen for Stefans vedkommende startede i Haderslev og Sønderborg og sluttede på Den jydske Haandværkerskole.
Vejen dertil har været kompliceret, for han har skiftet læreplads undervejs, og modulerne har ikke været oplagte. Tvært imod.
Faktisk passer flere af modulerne ikke ind på den typiske elektrikers vej, men Stefan er ikke den typiske elektriker.
”Jeg har altid været typen, der måske ikke er den ”almindelige” elektriker, men mere ham som prøver at nytænke en løsning til behovet frem for at vælge en standardløsning, hver gang jeg møder ind et nyt sted. Jeg kan især lide opgaver, som varierer og som nok stikker lidt ud inden for teknisk ´smarte´ systemer,” siger Stefan Bliksted Christensen.
”Jeg synes, at det er spændende, når man kan spørge ind til, hvorfor opgaven skal løses. Når jeg ved det, har jeg også mulighed for at rådgive kunden til nytænkningen, og på den måde får vi en glad kunde, som har købt noget i dag, men som også kan bruges og integreres med anden installation i morgen,” siger den 38-årige elektriker, der har valgt de enkelte moduler, fordi de kunne bruges til at løse protokoludfordringerne, hvilket både kan gavne i erhvervslivet samt hos private.
Især det at blande moduler, der er fokuseret på henholdsvis privat og industri, er helt unikt. At få forskellige systemer til at tale sammen bliver vigtigere og vigtigere de næste mange år, og der er potentialer mange steder, fra ladning af elbiler til den offentlige sektor.
”Teknologien kunne for eksempel bruges på et plejehjem, hvor en sensor kan spotte vådliggere, og hvor personalet bliver mindet om, at rengøre toilettet, når lyset på badeværelset har været tændt et vist antal gange, og så kan intelligente systemer sikre, at vi bruger strøm mere bæredygtigt,” siger Stefan Bliksted Christensen.
”På den måde kommer elektrikerfaget til at løfte sig fra blot at handle om teknik til også at handle om livskvalitet og velfærd.”
Teknikken bag Stefans svendeprøve
Stefan Bliksted Christensen inddrog modulerne 1.4, 2.6 og 3.4 i sin opgavebeskrivelse. Der indgår også elementer fra modul 2.4 i svendeprøven.
For at koble de forskellige enheder sammen er der brugt en Raspberry Pi, der er opsat med to USB-gateways. Disse integreres med Homeassistant som er flashet (installeret) på Raspberry Pi.
Da Raspberry Pi´en i forvejen har indbygget LAN og trådløst netværk samt Bluetooth og de to USB-gateways, åbnes der op for en verden af muligheder. Med NodeRED forbindes protokollerne, så automationerne bliver mulige.Alt sammen skriver så til en database, som så laver logfiler.
Sidst men ikke mindst er der opsat en grafisk brugerflade, hvor det er muligt at betjene f.eks. AV, lys mm fra., samt se status med notifikationer på både devices og selve brugerfladen. Det er også muligt at opsætte, så betjeningen foregår via f.eks. en tablet som kunne være installeret i sanserummet.
Når det hele er sat op og programmeret, er det faktisk muligt at lade Bluetooth trigge/aktivere en KNX handling. Det er faktisk muligt at få hvilke som helst andre protokoller/systemer til at aktivere hinanden.
Fordelen ved denne løsning er, at Stefan ikke er bundet op på bestemte produkter, eller bestemte køb af protokoller. Zigbee kan også arbejde/krydses med f.eks. Z-Wave.
Kort sagt er det hans opsætning sammen med Raspberry Pi, der fungerer som tolk for de mange sprog og protokoller.