den jydske haandvaerkerskole

I september ser DJH grønt

På DJH arbejder man som UNESCO verdensmålsskole hver dag på at bruge ressourcerne bedre til gavn for klimaet og miljøet på skolen. Derfor har skolen ekstra fokus på bæredygtighed fra torsdag og resten af september.

”På DJH arbejder vi i alle vores afdelinger med bæredygtighed, hvor det er økonomisk forsvarligt. Det er et vigtigt budskab at fortælle vores elever ved skolestart. Vi skal værne om naturen, men også om hinanden, så vi skaber en bæredygtig fremtid,” siger Jesper Kofoed Petersen, der er direktør på Den Jyske Håndværkerskole.

Derfor vil skolens elever i den kommende måned møde en række bæredygtighedsinitiativer, som skal bl.a. skal handle om at sænke madspildet og plante flere træer.

Foruden de to initiativer vil eleverne kunne læse en række historier om bæredygtighed på DJH, både inden for deres egne felter, men også de andre på skolen. De kan for eksempel deltage i den store bæredygtighedsquiz og komme med forslag til, hvordan DJH kan blive en mere bæredygtig skole.