den jydske haandvaerkerskole

DJH overgår igen mål for uddannelsesaftaler

Den Jyske Håndværkerskole har i 2023 opnået 631 uddannelsesaftaler med virksomheder. Tallet dækker både nye fulde/hele aftaler og restaftaler. Dermed overgår DJH ligesom i 2021 og 2020 årets måltal.

Det er uddannelsesaftalerne, der sikrer, at eleverne på erhvervsskolen får en kontrakt med en virksomhed om at stå i lære. Det er altafgørende for de unge, der ønsker at gå håndværkervejen, at der kan skabes kontakt mellem virksomhed og den enkelte elev.

Måltallet ved årets begyndelse var 606 uddannelsesaftaler. Allerede i starten af december var målet nået. Det er der en god grund til, fortæller skolens direktør Jesper Kofoed Petersen:

”Alles indsats har været afgørende for, at vi har nået målet. Det er et kæmpe aktiv, at vi er en skole, hvor eleverne kan arbejde i værkstederne alle døgnets 24 timer, og så arbejder vi hver dag på at blive erhvervslivets foretrukne uddannelsespartner. Og på den front har vores undervisere og medarbejdere et stærkt netværk med de virksomheder, vi samarbejder med.”