Besøg os på FacebookAdgang for alleKontakt osSitemapIn English
Forside /  

Videncenter energi

Videncenter Energi netværker med virksomheder lokalt, nationalt og internationalt om energi, og om hvordan vi bedst trækker på hinandens erfaringer og skaber samarbejde med stor synergieffekt.

Videncenter Energis netværk er basis for erfaringsudveksling og samarbejde omkring udvikling, undervisning og udstyr. Den jydske Haandværkerskole (DjH) har konsulent- og formidlerrollen, og samler trådene mellem virksomhederne og den viden skolen samler gennem uddannelsesaktivitet. I netværket opstår spændende projekter med både virksomhederne og DjH som aktive parter - det giver synergi og styrker begge veje.

Videncenter Energi har fokus på:

  • Energiinnovation
  • Optimering af kendte energiteknologier
  • Synergi mellem energiteknologier
  • At fremme bæredygtige energiteknologier

Mål:

  • At være basen hvor virksomheder naturligt mødes til erfaringsudveksling, networking m.m. og på den måde bruger DjH's position som formidler og uddannelsesinstitution.
  • En aktiv DjH-deltagelse i udviklings- og formidlingsprojekter sammen med både virksomheder og andre institutioner.
  • En tydelig eksponering med fællesnævner energi på tværs af de udbudte uddannelser.

Netværk:

Videncenter netværket er et netværk for alle interesserede samarbejdspartnere, institutioner såvel som organisationer og selvstændige erhvervsdrivende, som har interesse indenfor området energi.

Netværket bygger på teorien om, at man hurtigere og bedre når sine mål hvis man formår at anvende sit netværk.

Videncenter netværket er et tværfagligt netværk for virksomhedsejere fra alle brancher, organisationer og institutioner med et fælles mål - ENERGI og viden. Netværket fokuserer på kompetenceudvikling, videndeling, erfaringsudveksling, idéudvikling og drøftelse af udfordringer og problemstillinger som netværkets medlemmer tager op.

Skriv til videncenter-energi@djhhadsten.dk hvis du ønsker at tilmelde dig netværket.