Besøg os på FacebookAdgang for alleKontakt osSitemapIn English

Uddannelserne

Den jydske Haandværkerskoles uddannelsesudbud teger udgangspunkt i idéen om det vertikale uddannelsesbillede, den tætte branchetilknytning og landsskoletanken.

Erhvervsuddannelse

Indenfor udvalgte områder tilbyder DjH alle uddannelsesniveauer fra grundforløb til højeste teknikerniveau. Dette udgangspunkt anses for værende vitalt for fastholdelse af topkvalitet.
På erhvervsuddannelsesområdet uddannes elektrikere, tømrere, tækkemænd, plastmagere og køleteknikere. Lærlingene kommer fra firmaer fra hele landet og bor under deres skoleophold på skolens skolehjem. Lærlingene er 17 - 18 år eller ældre, når de begynder deres uddannelse. Den samlede læretid er cirka fire år. Heraf udgør skoletiden ca. et år fordelt på fire til seks ophold.

Efteruddannelse

DjH udbyder arbejdsmarkedskurser for faglærte, teknikere med flere. Efter- og videreuddannelseskurserne er af kort varighed typisk en til to uger. På skolens program er der ca. 100 forskellige tilbud indenfor de fire brancher, der betjenes, el, byg, køl, og plast. Kursisterne på kurserne bor på et moderne kursushotel beliggende ved skolen. Skolen råder endvidere over en restaurant af anerkendt kvalitet.