Besøg os på FacebookAdgang for alleKontakt osSitemapIn English
Forside /  Om DjH /    Om DjH

Vision og værdier


Den jydske Haandværkerskole vil være en organisation, som styres af fælles visioner og værdier - regler og procedurer skal holdes på et minimum.

Vision – eksternt

Den jydske Haandværkerskole vil være en såvel national som international kendt og velestimeret uddannelsesinstitution, som kendetegnes ved evne og vilje til at omstille sig i takt med tidens krav og omverdenens behov, fordi DjH hele tiden er på forkant med udviklingen.
Den jydske Haandværkerskole vil sikre, at skolens udbud af uddannelser og kurser til enhver tid er at finde blandt de bedste i Danmark, herunder også at skolens tidligere lærlinges og studerendes renomme som veluddannede håndværkere og teknikere fastholdes og udbygges.
Den jydske Haandværkerskole vil sikre, at opholdet på skolen for brugerne (elever, lærlinge, kursister og studerende) er kendetegnet ved en kombination af tilbud af faglig, almen dannende og personlighedsudviklende karakter. Brugerne har kompetence og ansvar for selv at vælge de tilbud, han/hun ønsker – under fornøden supervision af skolens medarbejdere.
Den jydske Haandværkerskole vil i sit udbud af kurser og uddannelser sikre, at de brancher skolens udbud omfatter, kan få dækket behovet for lærlingeuddannelse, teknikeruddannelse og efteruddannelse.

Vision – internt

Den jydske Haandværkerskole vil være en organisation, som styres af fælles visioner og værdier – regler og procedurer skal holdes på et minimum.
Den jydske Haandværkerskole vil realisere et fællesskab blandt skolens ledelse og medarbejdere. Alle ledere og medarbejdere på DjH vil være karakteriseret derved, at de opfatter sig som ansvarlige og ligeværdige dele af en helhed, hvis mål det er at realisere skolens samlede visioner og mål.
Den jydske Haandværkerskole vil konsolidere sin økonomiske position sådan, at der til enhver tid er de nødvendige midler til rådighed til at sikre opfyldelse af skolens formål og mål.

 

Værdier

Den jydske Haandværkerskoles værdier er illustreret i nedenstående model:


 

Pædagogisk didaktisk udgangspunkt

Se den gode erhvervsskole.