Besøg os på FacebookAdgang for alleKontakt osSitemapIn English

DjH - Vi vil mere

DjH – Den jydske Haandværkerskole

Den jydske Haandværkerskole er en moderne teknisk skole, hvor de bedste håndværksmæssige traditioner forenes med den nyeste teknologi.

Den jydske Haandværkerskole er en teknisk skole og er beliggende i Hadsten. Der er tale om en selvejende institution dannet i 1928 af en gruppe arbejdsgiverorganisationer, der ønskede en teknisk kostskole med tætte relationer til brancherne.

Den jydske Haandværkerskoles menneskesyn resulterer i en skole, der ønsker at udvikle sig for at leve op til sine kunders krav og ønsker. DjH ønsker at være medvirkende til en positiv livskvalitet hos såvel elever, studerende, kursister og medarbejdere.

 DjH’s forretningsområde er primært relateret til 3 undervisningsområder:

  • EUD grundforløb med indgangene: Strøm, styring og it, Produktion og udvikling, Bygge og anlæg, EUX-elektriker, EUX-tømrer
  • EUD hovedforløb med uddannelserne: elektriker, køletekniker, plastmager, plastspecialist og træfagenes byggeuddannelse med specialerne tømrer og tækkemand
  • Efter- og videreuddannelse indenfor alle områder

Årselevfordeling

DjH Fakta

I videoen fortæller tidligere Undervisningsminister Christine Antorini om DjH.