Besøg os på FacebookAdgang for alleKontakt osSitemapIn English
Forside /  Om DjH /    Aktuelt

Den jydske Haandværkerskole udvider med nyt skolehjem

Den jydske Haandværkerskole (DjH) i Hadsten tager spadestik til nyt skolehjem i august 2015. Byggeriet udvider skolehjemmet med 108 sengepladser fra 347 til 455, og er klar til brug i juni 2016. På tre år er elevantallet på DjH steget med 20%.

Gennem det sidste år har forberedelserne til den nu besluttede udvidelse af skolehjem stået på. I 2012 havde DjH 710 årselever og i 2015 nås 860, hvilket er en stigning på 20% på tre år fordelt på alle uddannelsesområder.

”Vi glæder os selvfølgelig over det markant stigende elevtal, og at så mange virksomheder og unge vælger DjH som deres uddannelsessted. Vi oplever de unge som værende meget engagerede og med stor fokus på faglig kvalitet og stolthed. Her er kostskolen med de udvidede læringsrammer et plus, som eleverne sætter stor pris på,” siger direktør Henrik Øelund. ”Det giver os samtidig nogle positive udfordringer med at få rammerne til at følge med. Vi kan se, at selv uden yderligere vækst, vil vi i 2016 få brug for en ny værelsesfløj.”

Allerede i december 2014 besluttede DjH’s bestyrelse at begynde planlægningen af det nye byggeri. Der blev endvidere på samme tidspunkt indgået aftale med Favrskov Kommune om køb af nabogrund, så der efterfølgende også kan blive plads til nye uddannelseslokaler.

Op til sommerferien i år indgik DjH en aftale med Byggeselskabet Paulsen A/S om opførelse af nyt skolehjem på Skovvej. Byggeriet er på godt 2.300m2 med 51 værelser på 21 m2 og seks værelser på 13 m2 beregnet til i alt 108 sengepladser.

Derudover er der cafeområde i fritlagt kælderniveau og to fællesstuer på henholdsvis 1. og 2. sal.  Der etableres nyt udemiljø på begge sider af det ny skolehjem, så fællesarealerne fremstår transparente. Det visuelle udtryk er vægtet højt, især når man kommer fra Skovvejssiden.

Byggestart er august 2015 med overdragelse juni 2016, og nedbrydning af en villa, der ligger i vejen for byggeriet er allerede i gang.

Den samlede byggesum er godt 29 mio. kr. eks. moms. Der sker endvidere en total renovering af de gamle toilet/baderum i det nuværende skolehjem på Skovvej, så der efterfølgende her er 16 komplette bad og toiletrum. I samme ombæring skiftes vinduer i de to eksisterende blokke på Skovvej, og der etableres en ekstra udgang i ”knækket” mellem de to blokke.

Fakta:

  • Samlet projektsum – 36.250.000 kr. (29.000.000 kr. ex. moms)

Overnatninger skolehjem:

  • 2011 – 46.000
  • 2014 – 56.600
  • 2015 – 60.000
  • 2016 – 63.000

Antal elever:

  • 2014 – Antal EUD-lærlinge/-elever 1.650
  • 2014 – Antal kursister: 3.000
  • 2014 – Årselever 860

Antal sengepladser:

  • 2015 - 347 på skolehjem + 48 på kursusejendom
  • 2016 – 455 på skolehjem + 48 på kursusejendom

Seneste DjH skolehjemsbyggeri:

  • 2006 med 120 værelser