Learning Center på film
Learning Center (LC) på Den jydske Haandværkerskole løfter elever på alle niveauer. I LC er der hjælp at få til løsning af opgaver efter endt skoledag. Fire af ugens dage står tutorer klar til at træde til med hjælp, sparring og gode råd. Tutorerne er rekrutteret blandt elever, der er godt på vej i deres uddannelse og derfor helt klar over, hvor hjælp kan være værdifuld, når man er forholdsvis ny i uddannelsesmiljøet.
Filmen "Learning Center DJH - om 24-timersskolen" viser hvad LC står for og hvilke tilbud om hjælp og sparring, eleverne tilbydes.




