Kvalitet på DjH
Kvalitetsmål, -politik og værktøjer
Kvalitet på Den jydske Haandværkerskole kendetegnes ved:
At elever og kursister oplever DjH's medarbejdere som værende en del af en helhed, der arbejder sammen for at få skolen til at fungere, så elevers og kursisters berettigede forventninger til skolen opfyldes.
At medarbejderne tydeligt ses og opleves som værende kompetente til de opgaver, de har ansvaret for at løse.
At skolens elever og kursister oplever et højt informationsniveau med hensyn til egen situation på skolen i relation til planlagt undervisningsforløb samt evtuelt ophold på skolehjem og kursushotel.
At man som elev løbende kan konstatere, at der er nøje sammenhæng mellem planlagte forløb, som man er informeret om, og det faktisk gennemførte forløb, og at evt. hensigtsmæssige ændringer er kendte og begrundede. Ligeledes at den enkelte elev kan konstatere om de opstillede og annoncerede mål nås.
At elever og kursister kender organisationsstrukturen på skole og skolehjem og dermed er bekendt med klagevej, så "problemer" løses inden de bliver alvorlige og akutte. Elever og kursister oplever, at skolens medarbejdere er indstillet på at tage sig af evt. problemer så snart de opstår, og at kritik – såvel positiv som negativ – er legalt og ønskeligt.
Evalueringskultur
På Den jydske Haandværkerskole har vi i dag en række metoder og værktøjer der tilsammen udgør "Kvalitetssikring på DjH". Endvidere deltager DjH i TSØ-kvalitetudviklingsgruppen, hvor 8 skoler sammen med ekstern partner er langt fremme i udvikling af benchmarkanalyser. Dette samarbejde er udvidet til også at indbefatte andre skoler via FS-Benchmarknetværket.
Aktiviteterne er:
Kvalitetsmålinger
* Eksisterende målinger/aktiviteter
** Fremtidige målinger/aktiviteter
- Undervisningsevaluering*
- Evaluering af projekter, opgaver og prøver*
- Kundetilfredshedsundersøgelse*
Omverden
- Tilfredshed med uddannelse i forhold til job**
- Virksomhedernes tilfredshed med afgangselever*
- Kvalifikationsbehovsanalyse*
- Virksomhedstilfredshed med DjH*
- Uddannelsesudvalg m.m.*
Medarbejdere
- Tilfredshedsundersøgelse*
- Medarbejdersamtaler*
- APV*
- Medarbejderudvikling og –udviklingsplan*
- KVIK jf. EFQM
Kvalitetsregnskab
- Status*
- Opfølgning og handlingsplan*
Eksterne evalueringer
- Samarbejde med øvrige skoler i FS-regi* (specielt KVU)
- TSØ-samarbejde*
- Erhvervsakademi-samarbejde**
- Censorkorps*
For at sikre at vore kvalitetsmål opfyldes, gennemføres der løbende evaluering og selvevaluering, idet såvel studerende, lærere, eksterne vejledere og eksterne censorer (KVU) er parter i den samlede evalueringskultur. Hovedindsatsområder er:
Bekendtgørelse/studieordning/lokal undervisningsplan (Målbeskrivelser)
Dette indsatsområde beskæftiger sig med de faglige kompetencer, hvor der rettes fokus på om de mål, der beskrives i bekendtgørelse/studieordning/lokal uddannelsesplan nås. Indikatorer er, om den studerende kan løse opgaver, tests, prøver og projektopgaver med et tilfredsstillende resultat. Ved afslutning af projektforløb foretages evaluering i forbindelse med projektfremlæggelse. Lærerteams foretager endvidere løbende en vurdering af den enkelte elevs/studerendes faglige kompetencer.
På flere uddannelser vurderes slutmål endvidere eksternt af skuemestre eller fagkomite. På KVU gælder, at i forbindelse med eksamen udfylder eksterne censorer et spørgeskema til vurdering af de studerendes faglige kompetencer. For at verificere om de mål der er beskrevet i bekendtgørelse og studieordning nu også er tidssvarende, udføres løbende møder med eksterne vejledere og uddannelsesudvalg. Der udsendes endvidere spørgeskemaer til dimitterede samt virksomheder, for at afklare om de dimitterede besidder de ønskede kompetencer.
Skolemiljø (Studiemiljø og læringsproces)
Dette indsatsområde beskæftiger sig med studiemiljø og læringsprocesser. I forbindelse med studiemiljø rettes primært fokus mod de studerendes oplevelse af de fysiske rammer og hjælpefunktioner på skolen, dette sker gennem en spørgeskemaundersøgelse ved afslutning af hvert uddannelsestrin.




